Maturanas begrebsverden

Hvem er Maturana?

Humberto Maturana er født 14. september 1928 i Santiago de chile, Chile og er biolog og filosof, uddannet fra Harvard University.

Maturana har dannet sig en begrebsverden som omhandler hvordan vi danner os vide, hvordan vi organiserer os og hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Autopoiese - Den selvrefererende organisme  

Maturana mener at, vi mennesker er autopoietiske, altså selvrefererende. Med det mener han at vores forståelse af verden altid er ud fra vores egen unikke genetiske konstruktion. Vi oplever en masse udefrakommende påvirkninger som vi tager ind og behandler. Ud fra det danner vi vores forståelse af verden. Det betyder altså at vi aldrig vil erkende den verden, der er udenfor os selv fuldt ud. Vores indre oplevelse af verden forstyrres hele tiden af udefrakommende påvirkninger. De påvirkning tager vi ind og kobler på vores allerede dannede “modeller”, altså vores forståelse af verdenen. Denne teori kan være med til at forklare måden hvorpå, vi mennesker kommunikerer med hinanden, og kan komme til at misforstå hinanden, fordi vi snakker ud fra den overbevisning at vores forståelse af verdenen er den objektive sandhed.

I praksis kan vi som pædagog arbejde med hvordan vi taler til, og med barnet/borgeren. I stedet for gå ud fra at vores egen forståelse af situationen, skal vi spørge ind til barnets/borgerens forståelse af situationen. “Hvordan kan det være at du snyder foran i køen?” “Hvordan tror du at Emil har det når du slår?” “Hvis jeg har forstået dig rigtigt, så er det du siger at… ”.

På den måde accepterer vi at vi alle har forskellige forståelser af verdenen, og dermed også forskellige forståelser af de situationer vi befinder os i. Ud fra det kan man skabe en fælles forståelse af en given situation.

Objektiviteten i parentes

Ifølge Maturana er vores virkelighedsopfattelse subjektiv, og den er dermed afhængig af vores egen opfattelse af os selv. Man har dermed som menneske sin egen subjektivitet.

I hans teori, taler han om, at sætte sin egen objektivitet i parentes, altså at man må sætte sin egen virkelighedsforståelse i parentes, for at kunne forstå andre, dette er nødvendigt for at opnå en mere respektfuld kommunikation og opnå en større forståelse.

Ifølge Maturana må vi antage, at der findes lige så mange virkeligheder, som der findes mennesker, der er dermed ikke nogen der forstår verden ens, men vi forstår den ud fra antagelser, som vi har med os, fra tidligere erfaringer og erfaringer. Vi må derfor i vores arbejde som pædagoger huske at sætte vores egen objetivitet i parentes i mødet med andre, da dette hjælper os til at få en forståelse for en andens situation. Det hjælper os, med at se at der findes flere forskellige virkeligheder. Vi kan dog ikke helt lægge vores egen virkelighedsopfattelse fra os, men vi kan tage en andens brille uden på vores egen.

For os som individer er vores egen objektivitet det sande, og det rigtige og virkelige. På trods af at vi har forskellige virkelighedsopfattelser, formår vi stadig at omgås hinanden, så længe at man er bevidst om, at ens oplevelse af verden er forskellig.

Domæneteorien

Maturana fortæller gennem hans domæneteori hvordan vi skaber mening med sprog og kontekst og hvordan menings og betydningsdannelse som fx læring opstår og gives i form af domænerne Maturana mener at vi kommunikerer forskelligt alt afhængig af hvilket domæne vi befinder os i. Domænerne giver os mulighed for både teoretisk og praktisk bedre at forstå vores meget sammensatte og komplekse virkelighed. Maturana bruger tre domæner til dette, disse domæner bruges altid på samme tid i enhver kontekst.

Æstetikkens domæne:

I æstetikkens domæne spiller kultur, religion og social baggrund en vigtig rolle. De bekendtskaber der har haft effekt på vores personlighed former dermed vores æstetiske domæne. Det er dette vi omtaler som vores værdier, holdninger, etik og moral. Det er ofte når vi kommunikerer medmenneskeligt at vi befinder os i æstetikkens domæne. Ud fra hvordan de kommunikerer i dette domæne kan man analysere motiver for menneskers handlinger. Hvis man fokusere på en bestemt situation med “æstetiske briller” på, kan man undersøge hvilke forhold der har påvirket menneskets handlinger. Derved skaber man en dybere forståelse af menneskets personlighed.

Forklaringens domæne:

Dette domæne karakteriseres ved en stor forskellighed i meninger, opfattelser og forklaringer. I dette domæne lærer man af egne og andres erfaringer, handlinger og holdninger. Man kan skabe fornyelse og forandring, og muliggøre refleksion over egne og andres synspunkter, holdninger og værdier.

Produktionens domæne:

Det er i dette domæne de praktiske handlinger foregår. Det er dette domæne der bruges meget i hverdagen. Det er i dette domæne vi handler pr. automatik og ikke tænker over de handlinger vi foretager os. I dette domæne findes der rigtig og forkert og kun én sandhed.  Produktionens domæne er karakteriseret ved årsags-virkningstænkning. Man søger klarhed og entydighed, og leder efter den eneste rigtige version, leder efter skyld og betragter virkeligheden som objektiv - en lineære forståelse.

Virkelighedsbegrebet

Ifølge Maturana bør enhver virkelighedsbeskrivelse antages som sand. Det skal forstås således at det er sand for alle der tilslutter sig den beskrivelse. Hvis man laver sig en anden virkelighedsbeskrivelse, er denne nødvendigvis ikke sand, men sandt for os begge hvis vi tilslutter os den samme beskrivelse.

“Virkeligheden bliver det vores nervesystem skiller ud. Det betyder, at virkeligheden dannes i den enkelte biologiske enhed. Der er altså lige så mange virkeligheder, som der er biologiske enheder.

Virkeligheden er således ikke noget, de er, men noget der konstrueres og opleves af den enkelte”.

Når man ser på det ovenstående billede, kan alle på nær de blinde mænd på billedet se, at det er en elefant. Dette fortæller noget omkring, hvordan alle kan se forskelligt på elefanten, da nogle af dem tror det er en hval eller slange. Selv om de blinde mænd oplever det på en anden måde, er det virkelighed for dem, for det er det, som de oplever. Maturana siger;

“Der er ikke en sandhed, der er et rigtigt svar”

Univers til multi-vers

Det er med udgangspunkt i virkelighedsbegrebet at multi-vers og uni-vers begreberne dannes. Da vi lever i en verden med mange virkeligheder. Vi har alle hver vores virkelighed og opfattelse af verden, det sker på baggrund af de situationer og for-forståelser vi har.
Hvis man har en situation, som man fortæller til andre, er det tolkninger, da det kun er virkelighed for den person, som oplever situationen, og ikke for dem, som får fortalt situationen. Med dette mener Maturana at,

“virkeligheden afhænger af iagttageren”,

og ikke objektivt eller endegyldigt, at vi kan bedømme noget derefter. Dog kan vi have brug for at, der er noget som skal være objektivt sandt, derfor mener Maturana, at der er nødt til at ske en forhandling;

“..det er kun for de, der har været med til at forhandle sig frem til ´objektive´, at der er objektivt”.

Dermed sætte Maturana objektiviteten i parentes. Han siger at, hvis noget skal være objektivitet for andre, bliver man nødt til at accepterer resulatet af de forhandlinger andre har foretaget. Med dette mener Maturana, at man går fra univer til multi-vers.

Kilder:

• Hornstrup, C & Storch, J. (2001) Samtalernes teoretiske bagland - Systemteorien
• Loerh-Petersen, J & Gjenhedal Madsen, J. (2004) MacMann. Introduktion til Humberto Maturanas ́ begrebsverden

Køn og identitet

Køn og identitet

Vi har valgt at skrive køn og identitet, som er et meget stort emne, og der er rigtig mange ting man kan komme ind på. Vi har valgt kun lige at røre overfladen af emnet.

I det samfund vi lever i, er køn delt op i drenge og piger. Dog er der kommet mere fokus på emnet, i forhold til hvad det var engang. Engang sad kvinder og mænd i hver sin side i kirken, og der var kun drenge og pige toiletter. Dengang var der et meget meget mere kønsstereotypt syn på tingene. I dag er man mere large med det, der er blandt andet kommet unisex toiletter, som både alle kan bruge, der er flere der ikke tænker over de forskellige farver til bestemte køn og legetøj til bestemte køn. Men alligevel bliver kønnene stadig delt for meget op, vi mener at man går for meget op i af dele kønnene op i diverse institutioner. Man laver “bilrum” til drengene og “dukkerum” til pigerne. Det ses ofte at drenge som leger med legetøj, som anses for at være ment til piger, bliver set ned på, og vejledt til at lege med noget andet, mere “passende” legetøj og omvendt. Barnet bliver derved undertrykt, da barnet ikke føler sig anerkendt i deres egen identitet.

I dagens Danmark ser man oftest kønnet med det biologiske kønssyn, som handler om at se på mennesker, som det køn de viser fysiske tegn på (altså om de har mandlige eller kvindelige kønssyn.) Man mener at det mentale køn er der fra fødslen af, og ikke kan ændres gennem livet. Derfor støttes børnene i det, som man mener drenge og piger skal kunne. Vi mener at det vil være en bedre ide, hvis man prøvede at kigge på kønnene med det konstruktivistiske kønssyn. Det handler om at, man kigger på børnene som individer, og at man udfra hvad de viser af interesser, støtter dem i dette.

Hvorfor pædagog?

I dette blogindlæg vil vi skrive omkring, hvorfor vi har valgt at søge ind på pædagoguddannelsen. Vi vil bruge dette indlæg, til at kigge tilbage på, dette når vi er færdige med uddannelsen. VI har valgt at skrive hver vores begrundelse, vi har derfor stillet os selv dette spørgsmål:

“Hvorfor vil jeg gerne læse til pædagog?”

Cathrine:

Det er først for nyligt at jeg har fundet ud af at det var pædagog jeg skulle ende som. Jeg har i lang tid troet at jeg skulle være journalist, og har indtil kort inden jeg startede på pædagogstudiet, læst et år på Danmarks medie og journalisthøjskole i Århus, på journalistuddannelsen. Efter jeg droppede ud, stod derfor i en situation, hvor jeg så skulle til at finde ud af, hvad jeg så skulle. Dette har også medført, at inden jeg startede på UCN, heller ikke har noget erfaring med mig, fra det pædagogiske arbejde.

Jeg var lidt på bar bund med hvad jeg så drømte om. Pædagog har aldrig været noget jeg har brændt for at skulle læse. Jeg har egentlig aldrig set mig selv som pædagog, men har også altid vidst at jeg skulle arbejde med mennesker på en eller anden måde, og tænkte at arbejdet som pædagog dermed godt kunne være en mulighed, som jeg bare aldrig tidligere havde tænkt over var noget for mig.

Når vi starter på specialisering er jeg ikke i tvivl, jeg skal ind for social/specialområdet.

Mette:

Jeg har ikke altid vidst, at jeg ville læse til pædagog. Jeg troede jeg skulle være sygeplejerske - så jeg begyndte at læse til dette. Fandt først ud af efter 1,5 år, at det ikke var, det jeg skulle være. Jeg stod derfor i den situation, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg så skulle lave. Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil arbejde med mennesker, da det med bare at sidde på et kontor ikke er mig. Der ud over kan jeg rigtig godt lide børn, derfor tænkte jeg at pædagog var en mulighed.
  Når vi skal til at, vælge specialisering er jeg ikke i tvivl omkring, hvad jeg vil vælge - nemlig dagtilbud. Da det er de små børn jeg kun vil arbejde med. Dette er jeg ikke i tvivl omkring, da jeg har arbejdet inde for de andre områder i flere år. Hvad så hvis jeg ikke får denne specialisering??
  Hvis jeg ikke skulle læse til pædagog, ved jeg ikke hvad jeg ellers skulle vælge. Dette er også en af grundene til at jeg, er hvor jeg er i dag og jeg har valgt at læse til pædagog. Efter at jeg har været ved at, læse en anden uddannelse før, er jeg slet ikke i tvivl omkring, at det er det rigtigt valg jeg har gjort mig, at stoppe på sygeplejerskeuddannelsen og starte på pædagoguddannelsen.

Anna:
Jeg har lige så længe jeg kan huske, ønsket at uddanne mig til pædagog og arbejde med børn. Det skyldes først og fremmest, at jeg elsker at være sammen med børn. Både fordi jeg lærer meget af dem, men også fordi de kan lære af mig, og jeg kan støtte dem i deres udvikling. At have indflydelse på børns udvikling, er en stor opgave fordi det har betydning for resten af deres liv. Jeg håber at jeg som pædagog, kan være med til at give børn den bedst mulige start på livet, ved at styrke dem, guide dem, opbygge deres selvtillid og give dem redskaber som de kan bruge videre i livet. Jeg ønsker at give den bedst mulige “grobund” som det kan udvikle sig, og vokse på gennem resten deres liv. Jeg vil gerne gøre en forskel, og være med til at give så mange børn som muligt en god oplevelse i institution.

Der ud over er altid faldet mig naturligt at omgås børn. Den mavefornemmelse eller de instinkter jeg har når det kommer til børn, bliver bekræftet i den teori vi bliver undervist i her på studiet, hvilket kun gør mig mere sikker på mit valg af uddannelse.

Michael:

I 2013 var jeg så uheldig at falde ned fra et tag, og komme til skade med mit ben og fik indopereret skruer i anklen. I 2014 var uheldet der igen, denne gang fik jeg en diskusprolaps i lænden. Fik at vide at der sad fem udposninger mere op ad rygsøjlen. efter en lang periode med genoptræning, og diverse møder med jobcenteret, fik jeg endelig en revalidering.

Så skulle jeg til at finde på hvad jeg så skulle lave da jeg nu ikke længere kunne holde til min daværende profession. Jeg gik længe og funderede over hvad jeg nu kunne holde til, og spurgte både familie og venner til råds. Jeg kom frem til at hvorfor ikke tage springet og hoppe ud på dybt vand og prøve at arbejde med mennesker, hvilket jeg aldrig havde prøvet før. Så jeg valgte Pædagoguddannelsen, der kunne jeg også arbejde og udvikle mig selv. jeg havde selvfølgelig en masse forforståelser og bekymringer om kan jeg nu det og er jeg nu god nok.

Jeg fandt mig en praktikplads på et dagtilbud for psykiske og fysiske handicappede, så kunne jeg få afprøvedet mig selv, og samtidig få min erhvervserfaring. som tiden gik blev jeg mere og mere glad for arbejdet, og at jeg samtidig med at jeg blev rost og anerkendt i mit arbejde, bekræftede det mig bare i at jeg havde valgt det rigtige. Og her sidder jeg så.

Rikke:

Da jeg blev færdig med gymnasiet havde jeg absolut ingen anelse om hvad jeg ville med mit liv, så jeg valgte at tage et sabbatår. Efter et års tid besluttede jeg mig for at jeg ville være bioanalytiker og begyndte derfor at læse kemi op på Aalborg studenterkursus. Samtidig med det fik jeg et job på Mariagerfjord ressourcecenter (min far tvang mig til det, fordi han ville have mig til at tjene penge). Jeg har aldrig haft en interesse for børn, jeg er den yngste i min familie og har derfor aldrig haft med børn at gøre.

I min tid på ressourcecenteret hvor jeg arbejdede med omsorgssvigtede børn blev jeg pludselig klar over at jeg var ret dygtig inden for dette fag, og at det interesserede mig helt vildt. Jeg elskede at komme på arbejde og jeg glædede mig altid til at skulle være sammen med de børn og unge jeg var tilknyttet. Jeg meldt enig endda tit frivilligt til at tage med på ture sammen med dem, som det ellers ikke var meningen at jeg skulle med på.

Senere fik jeg job i en børnehave, det var spændende på en helt anden måde og det var nok her at det endelig gik op for mig, at jeg ville være pædagog. At arbejde med børn eller unge som har et specielt behov, udfordringer eller handikap finder jeg ekstremt spændende. Det har indtil videre givet mig en helt masse personligt at arbejde med dem og jeg forventer at i min praktik og som færdiguddannet at jeg vil brænde lige så meget for det og elske det lige så højt.

Køn, seksualitet og mangfoldighed

I dette blogindlæg vil vi uddybe vores tanker og forventninger om vores næste modul; køn, seksualitet og mangfoldighed. Derfor vil dette indlæg IKKE være teoretisk.

Alle i gruppen forventer, at vi bliver mere oplyste omkring køn, seksualitet og mangfoldighed.

Vi er nysgerrige på hvordan, man kan bruge det i praksis, samt hvordan man skal håndtere en samtale omkring seksualitet og køn, med både børn og handicap.
Vi forventer at dette emne vil sætte gang i en masse diskussioner, da vi er sikre på at holdningerne er vidt forskellige.

Vi håber på, at vi som mennesker/pædagoger udvikler os, og bliver mere åbne, og dermed skaber større accept omkring LGBT+ miljøet, som er en forening der kæmper for de med en kønsidentitet, eller seksualitet der falder udenfor “normen”. Når vi som mennesker udvikler os, og får en forståelse for, at ikke alle passer ind i det cis-hetero-normative samfund, som vi lever i. Hvis ikke vi husker på, at ikke alle har en mor og en far og er kommet til verden “helt naturligt,” kan vi som pædagoger komme til at gøre barnets virkelighedsoplevelse usand.

Cis-hetero-normative, står for ciskønnede heteroseksuelle. Ciskønnet er når ens kønsidentitet stemmer overens med ens biologiske køn, altså det man født med.

Inde for kønsidentitet er der tre køn - oplevet køn, udtrykt køn og biologiske køn.
Det oplevede køn er det man, selv føler sig som (mentalt) - altså om man føler sig som mand, kvinde, et sted der imellem eller ingen af delene.
Det udtrykte køn er det man udtrykker eksempelvis gennem tøj, hår osv. altså om man ser på personen og tænker om eks. at det ligner en pige.
Det biologiske køn er det man er født med enten mand eller kvinde. Altså om man har et velfungerende y-kromosom eller ej. Dog kan man også være født med celler hvor nogle af cellerne har et fungerende y-kromosom, mens andre ikke. Det betyder at man i nogle organer er en mand, andre end kvinde og nogle indimellem, det kalder man kalder mosaikker. (https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvor-mange-koen-findes-der)

Efter vi har været inde og læse overskrifterne/emner på hvad vi skal have omkring, under køn, seksualitet og mangfoldighed, har nogle af os fået en lidt anden forventning til modulet. Vi skal bla. andet have omkring seksualitet og handicap - vi havde ikke tænkt på, at handicap selvfølgelig også er med i dette emne. I lektionerne med handicap, skal vi også have omkring pædofil og selve diagnosen. Vi er derfor mere spændt på, hvad dette præcist går ud på, efter som det er nogle emner, vi ikke i første omgang havde tænkt med under køn, seksualitet og mangfoldighed.

Vi forventer at lære, håndtere og acceptere folks forskelligheder, deres forskellige holdninger og synspunkter. Vi forventer at lære hvordan vi kan se verden med andres øjne og dermed forstå verden på flere forskellige måder.

Vi glæder os meget til at komme i gang med modulet, da vi synes emnet er vildt spændende, og meget vigtigt i forhold til den uddannelse vi er i gang med.

Hvorfor er det vigtigt for pædagoger at have viden om psykologi?

Først vil vi kort beskrive hvad psykologi er. Psykologi kan man dele op i to ord; psyke og logos. Psyke betyder sjæl og logos betyder læren om. Så psykologi betyder, læren om sjælen. Psykologi kan opdeles i flere hovedområder, som eks. personlighedspsykologi, adfærdspsykologi og socialpsykologi osv. Vi har valgt at gå i dybden med udviklingspsykologi, for ellers bliver det et alt for langt og kedeligt blog indlæg.

I dag skriver vi om udviklingspsykologi. Vi synes dette er spændende og meget relevant inden for pædagogik.

Udviklingspsykologi strækker sig fra fødslen til døden. Altså det er ikke kun barndommen, men mennesker i alle aldre, det handler omkring. Dog er hovedpunktet i udviklingspsykologi, barndommen. Men hvorfor er hovedpunktet i udviklingspsykologi barndommen?
Psykoanalytikere der har udviklet teorier inden for udviklingspsykologi, er Freud, Erikson og Mahler. Der er dog også kommet nye til, som er mere moderne. Disse psykoanalytikere er Stern, Bowlby og Ainsworth. De har udviklet teori omkring udvikling, tilknytning, voksenlivet og familien.

Det er som pædagog vigtig at, have viden inden for udviklingspsykologien, så man har en vidensbaseret baggrund som grundlag, for arbejdet med at støtte børn/unge/borgere i deres udvikling, hvilket har stor betydning for individet. For at børn/unge/borgere skal turde at udforske verden og dermed udvikle sig, skal de have en tryg base. Disse oplevelser danner grundlag, for børns identitetsdannelse, Dette har stor betydning for, hvordan barnet agere senere hen i livet. Som pædagog er det vigtigt at kunne støtte denne udvikling, og kunne spotte børn med utrygge tilknytningsforhold.

Som pædagog har du skærpet underretningspligt, og er derfor forpligtet til at underrette om en evt. mistanke om omsorgssvigt. Men hvad kan man som pædagog gøre for at hjælpe barnet i dagligdagen? I kan finde flere oplysninger, på nedenstående link. 

https://ast.dk/born-familie/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt

Det bedste vi kan gøre for et barn, der er blevet udsat for omsorgssvigt, er vanvittigt svært at svare på, da det afhænger af det enkelte barn, og dets situation. Derfor er det vigtigt, at aflæse barnet, og finde ud af hvilke behov der er blevet svigtet, så man langsomt, og trygt kan begynde at opfylde de behov igen. Det kan blandt andet gøres ved at etablere en sund tillidsrelation.  Det kan man selvfølgelig gå mere i dybden med, ved at tage udgangspunkt i en case, hvilket vi ikke har gjort fordi vi skal have en fredagsbajer nu ;)

Hvis pædagogik er svaret, hvad er spørgsmålet så?

Under kulturprojektet udarbejde vi et periodisksystem, over hvilke egenskaber en pædagog indeholder. Vi mener blandt andet, at det er vigtigt at en pædagog kan vise omsorg, så barnet/brugeren oplever anerkendelse, i den solidariske sfære. Ifølge Honneth er det, en grundlæggende betingelse for individets identitetsdannelse, at man oplever anerkendelse i både privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Derudover er det også, en vigtig egenskab, at have forståelse for andres livssyn, og kunne sætte sig i andres sted, for at kunne guide barnet/brugeren i dets identitetsdannelse. Dette tager også afsæt i ressourcesyn, hvor man som pædagog, tager udgangspunkt i barnets potentialer, frem for mangler. De didaktiske overvejelser bag dette, er fx. at vide hvornår det er passende at gå henholdsvis foran, ved siden af og bagved barnet/brugeren i dets udvikling. Dette er blot få af de vigtige pædagogiske egenskaber, som pædagogen skal have tilegnet sig.

Hvis man kigger på BUPL’s pjece, om den pædagogiske profil skriver de, at den pædagogiske praksis bygger på anerkendelse, rummelighed, ressourcesyn, nærvær, empati, inddragelse, dialog, samarbejde, åbenhed og aktiv deltagelse. Flere af de nævnte værdier, har vi også valgt at inkludere i vores pædagogiske periodiske system.

De ord som vi ikke havde tænkt på, da vi lavede vores pædagogiske periodiske system, men som er med i BUPL´s pjece, er blandt andet dialog og samarbejde.

Dialog og samarbejde er to vigtige egenskaber, at have som pædagog, da man uden dialog, ikke kan opnå et godt samarbejde, og måske slet ikke noget samarbejde. Uden samarbejde fungerer pædagogikken ikke, og derfor er dialog og samarbejde to meget vigtige egenskaber, at have. Vi tænker at vi har overset de her to vigtige egenskaber, da vi så det som en selvfølge. på trods af, at det er to vigtige egenskaber.

Kulturprojekt

Vi har arbejdet med kulturprojekt i 10 dage, hvor vi har fået en ny opgave, vi skulle løse hver dag, som gik ud på, at vi skulle lave et produkt, ud fra nogle impulser og dogmer. Vi har derfor i gruppen, rykket nogle grænser, på hver vores måde. Vi har lært at samarbejde på forskellige måder, haft ja hatten på og hjulpet hinanden. Vi har igennem forløbet været frustreret, glade, overgearet og udadvendt.

En essentiel del af forløbet har været at rykke på vores grænser. Vi har under forløbet alle fået flyttet grænser. Fx. synes de fleste i gruppen, at uvisheden omkring hvad vi skulle, har været svært. Derimod har den kreative proces udviklet os som gruppe, og gjort sammenholdet stærkere. Vi har lært hinandens stærke og mindre stærke sider at kende.

I gruppen har vi også haft svært ved at planlægge, fordi vi hele tiden fik nye inputs og ideer. På den måde har vi også lært at være mere omstillingsparate.

Eks. har vi i gruppen set, og lært en af Michaels stærke sider, som er at have ting i hænderne og være i et værksted. Han har fx. selv lavet døren (se billede).

At komme over muren.

For flere af os, har kulturprojektet været godt, da vi var i vores rette element. Men når vi skal ud og lege med voksne mennesker, skal vi overskride en grænse, altså vi skal over en mur. Hvilket vi også valgte, at illustrere som en af vores produkter ved at bygge en mur, som skulle vise det her, med at komme på den anden side.