Først vil vi kort beskrive hvad psykologi er. Psykologi kan man dele op i to ord; psyke og logos. Psyke betyder sjæl og logos betyder læren om. Så psykologi betyder, læren om sjælen. Psykologi kan opdeles i flere hovedområder, som eks. personlighedspsykologi, adfærdspsykologi og socialpsykologi osv. Vi har valgt at gå i dybden med udviklingspsykologi, for ellers bliver det et alt for langt og kedeligt blog indlæg.
I dag skriver vi om udviklingspsykologi. Vi synes dette er spændende og meget relevant inden for pædagogik.
Udviklingspsykologi strækker sig fra fødslen til døden. Altså det er ikke kun barndommen, men mennesker i alle aldre, det handler omkring. Dog er hovedpunktet i udviklingspsykologi, barndommen. Men hvorfor er hovedpunktet i udviklingspsykologi barndommen?
Psykoanalytikere der har udviklet teorier inden for udviklingspsykologi, er Freud, Erikson og Mahler. Der er dog også kommet nye til, som er mere moderne. Disse psykoanalytikere er Stern, Bowlby og Ainsworth. De har udviklet teori omkring udvikling, tilknytning, voksenlivet og familien.
Psykoanalytikere der har udviklet teorier inden for udviklingspsykologi, er Freud, Erikson og Mahler. Der er dog også kommet nye til, som er mere moderne. Disse psykoanalytikere er Stern, Bowlby og Ainsworth. De har udviklet teori omkring udvikling, tilknytning, voksenlivet og familien.
Det er som pædagog vigtig at, have viden inden for udviklingspsykologien, så man har en vidensbaseret baggrund som grundlag, for arbejdet med at støtte børn/unge/borgere i deres udvikling, hvilket har stor betydning for individet. For at børn/unge/borgere skal turde at udforske verden og dermed udvikle sig, skal de have en tryg base. Disse oplevelser danner grundlag, for børns identitetsdannelse, Dette har stor betydning for, hvordan barnet agere senere hen i livet. Som pædagog er det vigtigt at kunne støtte denne udvikling, og kunne spotte børn med utrygge tilknytningsforhold.
Som pædagog har du skærpet underretningspligt, og er derfor forpligtet til at underrette om en evt. mistanke om omsorgssvigt. Men hvad kan man som pædagog gøre for at hjælpe barnet i dagligdagen? I kan finde flere oplysninger, på nedenstående link.
Det bedste vi kan gøre for et barn, der er blevet udsat for omsorgssvigt, er vanvittigt svært at svare på, da det afhænger af det enkelte barn, og dets situation. Derfor er det vigtigt, at aflæse barnet, og finde ud af hvilke behov der er blevet svigtet, så man langsomt, og trygt kan begynde at opfylde de behov igen. Det kan blandt andet gøres ved at etablere en sund tillidsrelation. Det kan man selvfølgelig gå mere i dybden med, ved at tage udgangspunkt i en case, hvilket vi ikke har gjort fordi vi skal have en fredagsbajer nu ;)
Hej,
SvarSletSpændende emne I har taget op. Dog virker blogindlægget lidt ustruktureret, og I mangler at læse korrektur. Vær opmærksom på at besvare de spørgsmål I selv stiller i blogindlægget.
Kunne I have gået lidt mere i dybden med de forskellige psykoanalytikeres teorier og hvad de hver især omhandler?
Hilsen gruppe 4B