Goffman

Goffman

Erving Goffman (1922-1982), en Canadisk-Amerikansk sociolog og socialpsykolog. Professor ved University of California, Berkeley og Pensylvania. Kendt for sine sociologiske analyser af ”hverdagslivet” og har i den forbindelse brugt nogle begreber som jeg vil uddybe nedenfor.

Indtryksstyring

Indtryksstyring handler om hvordan vi gennem kommunikation og adfærd kan påvirke andre til at definere situationen på en bestemt måde, vi prøver altså at påvirke de andres indtryk af situationen. Ved andre forstås de der deltager i situationen.

Facework

Face er det billede vi fremsætter af os selv, det er et menneskes positive selvbillede og sociale identitet. I interaktion med andre handler det om at blive anerkendt og ikke ”at tabe face”. Når man interagerer med andre ønsker man at sikre sit eget face. Det handler om ikke at underlægge sig den anden/de andre, og samtidig leve op til egne og de andres forventninger og forestillinger. Det handler også om at den anden/de andre skal ”gå med på den”. I de fleste situationer vil man også ønske at sikre den andens face. Det betyder i praksis ikke at være anmassende eller krævende. Desuden vil det styrke den andens face hvis man roser dem, er høflig og bekræftende og derudover også ignorere deres fejl.

Ansigtstruende handlinger (sproghandlinger) kan eksempelvis være handlinger hvor afsender lægger pres på modtager eks. ordre, forslag, trusler, handlinger der udtrykker mangel på respekt for eller accept af modtagerens holdninger, værdier, livsstil mm. (eks. udtryk for uenighed, fornærmelser, beskyldninger, bebrejdelser). Handlinger Der udtrykker ligegyldighed overfor modtageren eks. afbrydelser, indiskrete spørgsmål og temaer, pralerier. Handlinger Som skaber et afhængighedsforhold eks. gaver. Når man oplever disse ansigtstruende handlinger, kan man reagere på forskellige måder eks. kan man ignorere den ansigtstruende handling eller give igen – Påføre den afsenderen et tilsvarende ansigtstab.

Man kan arbejde med handlinger der dæmper den slags ansigtstruende handlinger ved eks. at være optimistisk, sjov og skabe tryghed eller markere fællesskabet gennem sproget. Derudover komplimentere,vise enighed og forståelse. Være indirekte eks. ”er der ikke meget varmt herinde, vil du ikke hjælpe mig med at åbne døren?” Brug adverbier eks. lige, godt og gerne ”Vil du lige række mig salaten?” Være opmærksom på modtagerens behov. Sige undskyld og bed om tilgivelse eks. ”Jeg er ked af at forstyrre dig men… ”. Gør budskabet alment ”Det er forbudt for alle at ryge på skolen”. Begrund ønske eller krav ”Giv mig lige hammeren, så jeg kan slå det sidste søm i”

Optræden

Optræden handler om den forestilling man har, i den gruppe man skal være i. Man kan godt skifte hvilken scene man er i, med de samme mennesker, fordi at rammerne ændre sig, og man er i nogle andre omgivelser.

Optræden er  at man giver et indtryk på de mennesker man møder, at man gennem sin adfærd, former hvem man er.

Optræden handler ikke altid om den enkelte person, men ofte om flere mennesker, altså et hold. Personen der optræder er under optræden præget af dramatisering, og idealiseringer. Altså den måde man optræder på, giver man et bedre indtryk, end ens reelle virkelighed, altså indtrykt styring.

Bagscene er der hvor man forbereder sin optræden, og bliver klar til sin optræden.

Hvis man ikke har forståelse for at tilpasse sig den gruppe man optræder i, kan man risikere at blive udstødt fra gruppen, og kan tabe face.

Hold

Goffman definerer et hold som ‘’Enhver samling af individer der samarbejder om iscenesættelsen af en enkelt rutine’’. Men andre ord så er et hold en gruppe individer som har fælles rammer eks. hvis man har samme kultur, mål, værdier eller lignende. Et eksempel på et hold kan være en personalegruppe i børnehave så er deres fælles mål at udvikle og understøtte børnenes selvstændighed – Dette gør pædagogerne til et hold med et fælles mål for børnenes fremtid.

Område og område adfærd

Område adfærd handler om hvordan vi ændrer vores adfærd alt efter hvilket område vi befinder os i. Man kan godt befinde sig i forskellige områder med de samme mennesker eller den samme lokation. f.eks. vil en klasse opføre sig på en måde når de har undervisning, mens de vil have en anderledes adfærd i kantinen eller til julefrokost. På samme måde vil vi som pædagoger vil vi opføre os på en bestemt måde ud fra vores pædagogiske uddannelse og på en anden måde i ikke professionelle sammenhænge.

Selvmodsigende roller

Man kan i ens rolle idealisere og dramatisere sin fremtræden, ud fra hvad man tror tilskuerne har af forventninger til en. Eksempel: som pædagog kan man måske overdramatisere den pædagogiske tilgang til børnene når der er forældre til stede, da man ved at forældrene har en forventning til pædagogens optræden. Det samme gælder forældrene, de kan også idealisere og dramatisere deres væremåde, fordi man tænker at tilskueren (pædagogen, andre forældre) har en forventning til ens optræden.

Kunsten at kontrollere indtryk

Dette handler om, at man kan kontrollere det indtryk, som man giver til andre, fx. i form af ens påklædning, valg af stemmeføring. ens kropssprog, adfærd og sprogbrug. etc. Man ønsker derved at præge andre, ud fra det indtryk man sender til dem. Fx man en gruppe af folk, foretrække at undgå en konflikt, ved fx at forhandle om en definition af situationen i fællesskab med de andre.

Hvis man kan præge andre mennesker i en bestemt retning via dit indtryk, så har man også mulighed for at præge hvad de bidrager med til situationsdefinitionen. Eks: hvis Claus er i skole, og begynder at sidde og svinge med ledningen til computeren, så kan han forsøge at præge sine  klassekammerater, til at synes at denne adfærd er i orden i denne kontekst.

Hvad kan vi bruge Goffmans begreber til i pædagogisk (sam)arbejde?

Som pædagog samarbejder man med mange forskellige mennesker blandt andet samarbejder man med barnet, forældrene, brugerne, pårørende, kollegaer (ikke kun pædagoger), kommunen m.fl.

Når man skal agere i så mange forskellige relationer, er det vigtigt at have styr på hvilken rolle man er i en given situation og udvise passende adfærd til den rolle. Desuden er man som pædagoger et hold hvis formål er at udvikle og understøtte børnenes selvstændighed. I forbindelse med udvikling og understøttelse af barnets selvstændighed er det også vigtigt at man hjælper og støtter barnet i at opretholde sit face, da et gentagende tab af face kan hæmme barnets udvikling.

Kilder

Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. Goffmans metaforer.