Hvem er Maturana?
Humberto Maturana er født 14. september 1928 i Santiago de chile, Chile og er biolog og filosof, uddannet fra Harvard University.
Maturana har dannet sig en begrebsverden som omhandler hvordan vi danner os vide, hvordan vi organiserer os og hvordan vi kommunikerer med hinanden.
Autopoiese - Den selvrefererende organisme
Maturana mener at, vi mennesker er autopoietiske, altså selvrefererende. Med det mener han at vores forståelse af verden altid er ud fra vores egen unikke genetiske konstruktion. Vi oplever en masse udefrakommende påvirkninger som vi tager ind og behandler. Ud fra det danner vi vores forståelse af verden. Det betyder altså at vi aldrig vil erkende den verden, der er udenfor os selv fuldt ud. Vores indre oplevelse af verden forstyrres hele tiden af udefrakommende påvirkninger. De påvirkning tager vi ind og kobler på vores allerede dannede “modeller”, altså vores forståelse af verdenen. Denne teori kan være med til at forklare måden hvorpå, vi mennesker kommunikerer med hinanden, og kan komme til at misforstå hinanden, fordi vi snakker ud fra den overbevisning at vores forståelse af verdenen er den objektive sandhed.
I praksis kan vi som pædagog arbejde med hvordan vi taler til, og med barnet/borgeren. I stedet for gå ud fra at vores egen forståelse af situationen, skal vi spørge ind til barnets/borgerens forståelse af situationen. “Hvordan kan det være at du snyder foran i køen?” “Hvordan tror du at Emil har det når du slår?” “Hvis jeg har forstået dig rigtigt, så er det du siger at… ”.
På den måde accepterer vi at vi alle har forskellige forståelser af verdenen, og dermed også forskellige forståelser af de situationer vi befinder os i. Ud fra det kan man skabe en fælles forståelse af en given situation.
Objektiviteten i parentes
Ifølge Maturana er vores virkelighedsopfattelse subjektiv, og den er dermed afhængig af vores egen opfattelse af os selv. Man har dermed som menneske sin egen subjektivitet.
I hans teori, taler han om, at sætte sin egen objektivitet i parentes, altså at man må sætte sin egen virkelighedsforståelse i parentes, for at kunne forstå andre, dette er nødvendigt for at opnå en mere respektfuld kommunikation og opnå en større forståelse.
Ifølge Maturana må vi antage, at der findes lige så mange virkeligheder, som der findes mennesker, der er dermed ikke nogen der forstår verden ens, men vi forstår den ud fra antagelser, som vi har med os, fra tidligere erfaringer og erfaringer. Vi må derfor i vores arbejde som pædagoger huske at sætte vores egen objetivitet i parentes i mødet med andre, da dette hjælper os til at få en forståelse for en andens situation. Det hjælper os, med at se at der findes flere forskellige virkeligheder. Vi kan dog ikke helt lægge vores egen virkelighedsopfattelse fra os, men vi kan tage en andens brille uden på vores egen.
For os som individer er vores egen objektivitet det sande, og det rigtige og virkelige. På trods af at vi har forskellige virkelighedsopfattelser, formår vi stadig at omgås hinanden, så længe at man er bevidst om, at ens oplevelse af verden er forskellig.
Domæneteorien
Maturana fortæller gennem hans domæneteori hvordan vi skaber mening med sprog og kontekst og hvordan menings og betydningsdannelse som fx læring opstår og gives i form af domænerne Maturana mener at vi kommunikerer forskelligt alt afhængig af hvilket domæne vi befinder os i. Domænerne giver os mulighed for både teoretisk og praktisk bedre at forstå vores meget sammensatte og komplekse virkelighed. Maturana bruger tre domæner til dette, disse domæner bruges altid på samme tid i enhver kontekst.
Æstetikkens domæne:
I æstetikkens domæne spiller kultur, religion og social baggrund en vigtig rolle. De bekendtskaber der har haft effekt på vores personlighed former dermed vores æstetiske domæne. Det er dette vi omtaler som vores værdier, holdninger, etik og moral. Det er ofte når vi kommunikerer medmenneskeligt at vi befinder os i æstetikkens domæne. Ud fra hvordan de kommunikerer i dette domæne kan man analysere motiver for menneskers handlinger. Hvis man fokusere på en bestemt situation med “æstetiske briller” på, kan man undersøge hvilke forhold der har påvirket menneskets handlinger. Derved skaber man en dybere forståelse af menneskets personlighed.
Forklaringens domæne:
Dette domæne karakteriseres ved en stor forskellighed i meninger, opfattelser og forklaringer. I dette domæne lærer man af egne og andres erfaringer, handlinger og holdninger. Man kan skabe fornyelse og forandring, og muliggøre refleksion over egne og andres synspunkter, holdninger og værdier.
Produktionens domæne:
Det er i dette domæne de praktiske handlinger foregår. Det er dette domæne der bruges meget i hverdagen. Det er i dette domæne vi handler pr. automatik og ikke tænker over de handlinger vi foretager os. I dette domæne findes der rigtig og forkert og kun én sandhed. Produktionens domæne er karakteriseret ved årsags-virkningstænkning. Man søger klarhed og entydighed, og leder efter den eneste rigtige version, leder efter skyld og betragter virkeligheden som objektiv - en lineære forståelse.
Virkelighedsbegrebet
Ifølge Maturana bør enhver virkelighedsbeskrivelse antages som sand. Det skal forstås således at det er sand for alle der tilslutter sig den beskrivelse. Hvis man laver sig en anden virkelighedsbeskrivelse, er denne nødvendigvis ikke sand, men sandt for os begge hvis vi tilslutter os den samme beskrivelse.
“Virkeligheden bliver det vores nervesystem skiller ud. Det betyder, at virkeligheden dannes i den enkelte biologiske enhed. Der er altså lige så mange virkeligheder, som der er biologiske enheder.
Virkeligheden er således ikke noget, de er, men noget der konstrueres og opleves af den enkelte”.
Når man ser på det ovenstående billede, kan alle på nær de blinde mænd på billedet se, at det er en elefant. Dette fortæller noget omkring, hvordan alle kan se forskelligt på elefanten, da nogle af dem tror det er en hval eller slange. Selv om de blinde mænd oplever det på en anden måde, er det virkelighed for dem, for det er det, som de oplever. Maturana siger;
“Der er ikke en sandhed, der er et rigtigt svar”
Univers til multi-vers
Det er med udgangspunkt i virkelighedsbegrebet at multi-vers og uni-vers begreberne dannes. Da vi lever i en verden med mange virkeligheder. Vi har alle hver vores virkelighed og opfattelse af verden, det sker på baggrund af de situationer og for-forståelser vi har.
Hvis man har en situation, som man fortæller til andre, er det tolkninger, da det kun er virkelighed for den person, som oplever situationen, og ikke for dem, som får fortalt situationen. Med dette mener Maturana at,
Hvis man har en situation, som man fortæller til andre, er det tolkninger, da det kun er virkelighed for den person, som oplever situationen, og ikke for dem, som får fortalt situationen. Med dette mener Maturana at,
“virkeligheden afhænger af iagttageren”,
og ikke objektivt eller endegyldigt, at vi kan bedømme noget derefter. Dog kan vi have brug for at, der er noget som skal være objektivt sandt, derfor mener Maturana, at der er nødt til at ske en forhandling;
“..det er kun for de, der har været med til at forhandle sig frem til ´objektive´, at der er objektivt”.
Dermed sætte Maturana objektiviteten i parentes. Han siger at, hvis noget skal være objektivitet for andre, bliver man nødt til at accepterer resulatet af de forhandlinger andre har foretaget. Med dette mener Maturana, at man går fra univer til multi-vers.
Kilder:
- Hornstrup, C & Storch, J. (2001) Samtalernes teoretiske bagland - Systemteorien
- Loerh-Petersen, J & Gjenhedal Madsen, J. (2004) MacMann. Introduktion til Humberto Maturanas ́ begrebsverden
Det er et rigtig fint indlæg i har lavet. Indholdsmæssigt og strukturmæssigt fungerer det rigtig godt, og er både spændende og let læseligt. Det er en fin måde i starter på med at introducere troretikeren for de som måske ikke kender ham. Det er fint at I har modellen samt citater med og giver en forklaring hertil, det er rigtig godt forklaret.
SvarSletMen ros må lidt ris følge, men det eneste der er at sige, er at vi godt kunne bruge en indledning, hvad skal vi til at læse? Dette vil skabe et overblik og klæde os bedre på.
Men alt i alt et rigtig fint indlæg.