Medie og digital kultur

Digital dannelsen

Vores kultur er blevet medialiseret og dermed indgår digitale medier som en del af vores sociale og kulturelle liv. På den måde er det også blevet en vigtig del af børns udvikling og opvækst. Digitaldannelse handler både om hvordan man lærer at geberde sig på nettet, men også om hvordan digitale medier er med til at forme ens identitet. Derfor er det også vigtigt at vi som voksne og pædagoger sætter os ind i denne digitale verden, hjælper, guider og støtter børnene i deres digitale dannelse. Her spiller samarbejdet mellem institution og forældre også en stor rolle. Ifølge Nyboe er det nødvendigt at vi gør op med de måder at lære på vi hidtil har benyttet os af for at gøre plads til digitalisering. Hun mener desuden at den digitale dannelse også handler om at begrænse brugen af digitale medier for at skabe mere tilstedeværelse og nærvær hos børnene.

Som pædagog er det vigtigt at man gør en indsats, for at give barnet nogle redskaber, der kan støtte og vejlede barnet i at bruge på nettet. Det er samtidig også vigtigt, at sørge for at sikre den kreative anvendelse af medier og internettet. En del af den digitale dannelse, handler også om sikkerhed på nettet og derfor må vi som pædagoger også videregive information om netop.

Digitale kompetencer

I det samfund vi lever i er det vigtigt at vi som mennesker har tillært os en række digitale færdigheder. Dette er blevet vigtigt fordi det er sket en udvidet bevidsthed om at lære og dannelse, medier skal afspejle de medier der er til rådighed i samfundet, som fx tv, film og internet. Der er forskellige ting man skulle kunne være i stand til for at kunne kalde sig kompetent inden for emnet. Fx:

Basale færdigheder: At være i stand til at bruge en computer.

Navigere: At være i stand til at orientere sig på nettet.

Klassificere: At kunne inddele information i skemaer og genrer.

Evaluere: At kunne evaluere info og være kritisk.

Kommunikere: At kunne udtrykke sig og kommunikere på nettet.

Samarbejde: At være i stand til at tage det i gruppe organiserede arrangementer på nettet.

Disse færdigheder skaber forudsætningen for social og individuel handlen i medierne. Mennesker er psykologisk sociale væsner, så en kompetencer der skaber mere social velstand er væsentlig. Det er vigtig for den enkelte at have gode relationer til andre mennesker, om det så er familie, venner eller kollegaer. At være social på internettet er ikke nok med at være en stor social drift, men også en billet til kulturel deltagelse.

I pædagogikken er det vigtigt at inddrage medierne, da det er blevet så stor en del af vores kultur. Det er derfor vigtigt, at vores børn og unge tilegner sig en del digitale kompetencer, så de kan geberde sig i medierne. For at kunne gøre dette, skal de nuværende pædagoger være omstillingsparate og være villige til at orientere sig, i forhold til den globaliserede mediekultur og i relationer, derved at ændre sin praksis og introducere medierne i dagligdagen.

Mediekulturelle tilgange

I form af den teknologiske udvikling, og den voksende digitalisering, har det skabt en udfordring i forhold til hvordan vi skal anvende det i en pædagogisk praksis. Medierne og sociale medier, er blevet en stor del af hverdagen, og den tid vi lever i, og de er dermed også svære at undgå. Fx. i form af tablets og smartphones, der stort set kan det samme som en computer, og som er tilgængelige til brug døgnet rundt.

“Vi lever i en digital tid, hvor medierne har skabt nye udfoldelsesmuligheder, men vi har også givet voksne - forældre, lærere og pædagoger - nye udfordringer, med hensyn til opdragelse og skabelsen af meningsfulde læreprocesser.” - Lotte Nyboe (Pædagogik i en digital tid)

Som pædagog må vi dermed følge tiden, og være klar over hvordan vi skal udnytte de nye digitale muligheder bedst muligt i tilgangen til et barn, eller med en borger. Som pædagog må vi se på hvordan vi bedst muligt implementerer den digitale verden til det pædagogiske arbejde. Denne udvikling, kan potentielt være med til at forandre det pædagogiske arbejde betydeligt.

Modstand mod forandring

Det er normalt at når mennesker bliver præsenteret for noget nyt og der sker en forandring bliver folk skepsis (Scharmer 2010). Derfor skal man, når man præsenterer noget nyt, huske og præsenteret det, samt man skal forholde sig til det og italesætte de faktorer der spiller ind.

Faktorer der spiller ind, når man møder modstand, af digitalisering og digitale løsninger i eksempelvis pædagogisk praksis:

C, Otto Scharmer mener at der indgår forskellige aktører i hele modstand processen, åbent sind, åbent hjerte og åben vilje(Scharmer 2010). Scharmer mener at disse tre faktorer skal indgå i processen uden, at det skal have betydning for kulturelle forbehold, tro og mentale, for processens kvalitet og succes. Scharmer prøver og inddele skepsis i tre indre stemmer:

• Voice of Judgement (den dømmende stemme)
• Voice of Cynicism (den kyniske stemme)
• Voice of Fear (Frygtens stemme)

Voice of Judgement - også kaldt “den dømmende stemme”. Eksempelvis, i forhold til implementering af tablets, kan denne stemme komme til udtryk ved:
“Det virker helt sikke ikke alligevel..”
“Borgerne gider alligevel ikke bruge App´en..”
“Det er bare endnu et tiltag for at få os til at løbe hurtigere”
“Det er bare en dille - det går helt sikkert over igen..”

Voice of Cynicism - også kaldt “den kyniske stemme”. Her skal det mere tænkes som stemmer, der kan komme i spil eksempelvis:

“Hvad får jeg ud af det?“
“Hvorfor skal jeg nu også til at lære det?”
“Er det en del af mit arbejde?”
“Hvilke arbejdsopgaver skal jeg så ikke lave?”

Voice of Fear -  også kaldt for “frygtens stemme. Her kommer usikkerhed og utilstrækkelighed til udtryk. eksempler på dette kunne være;

“Hvad betyder det for mit arbejde?”
“Ændre det min hverdag?”
“Bliver borgerne nu mere besværlige?”
“Kan vi overhovedet håndtere, at borgerne får flere kommunikationsmuligheder?”

”Når modstand bliver til medløb i implementeringsprocessen” (s. 31-35) i ”Implementering af Tablets som supplement og alternativ kommunikation” af Lisbet Nielsen og Thomas Waring Stubben, SL´s vidensbank, 2017

Hvorfor anvende medier i den pædagogiske praksis?

Der er flere gode grunde til at anvende og implementere de digitale medier i pædagogisk praksis (digitalpædagogisk praksis). Der er en konstant forandring i institutionerne, og for at kunne følge med, er man forårsaget til at tænke pædagogisk praksis på en nyere og mere nutidig måde.

Ved f.eks. brugen af et interaktivt redskab, bliver børnenes leg ikke afbrudt, ved at pædagogen skal gå fra til andre opgaver. På denne måde bliver der mere tid til omsorg og reelt pædagogisk arbejde, ved at udnytte de muligheder og potentialer, mediet har.

Det digital medie kan også bruges til at mindske distancen mellem yngre og ældre børn. Ved at implementere et digitalt medie, kunne måske føre til nye relationer på tværs af allerede eksisterende grupper. Dette kan gøres ved f.eks. at børnene skal lære spil eller apps fra sig, og forklare hvordan de virker til hinanden. De kan også formidle deres viden videre til pædagogerne, så de også kan sætte sig ind i  hvordan f.eks et spil fungere og skal forstås.

Det er vigtigt at debattere, diskutere og reflektere over hvilke ændringer medierne vil medbringe og hvilke tilpasninger der kræves i den pædagogiske praksis, der allerede eksistere, når vi vælger at implementere en digitalpædagogisk praksis også.

Inden for specialpædagogikken er de digitale medier også et meget godt og nyttigt redskab. Et redskab som har været kendt i længere tid (dog ikke digitalt til at starte med). Vi har alle hørt om syntese maskine. ( Den første akustiske talemaskine blev udviklet hen imod 1790 af den østrigske opfinder og fysiolog Wolfgang von Kempelen (1734-1804) efter inspiration fra bl.a. blæseinstrumenter). I dag kan det f.eks. være en app eller et program til en computer, eller en tablet, der kan gøre kommunikation mellem pædagog og borger nemmere, hvis vi f.eks snakker supplerende og alternativ kommunikation.Ved hjælp af disse hjælpemidler vil borgeren få større selvbestemmelse og indgå i interaktion med omverden, og derved kunne agere i sociale arenaer i et større omfang. Dette vil få borgeren tættere på en følelse af autonomitet.

Her er det dog også vigtigt at der bliver debattere, diskutere og reflektere personalet imellem, da det er meget afhængigt af den enkelte borgers kognitive kunnen.

Der findes helt sikkert et helt hav af digitale redskaber derude, som kan hjælpe pædagogen i sine daglige gøremål, her var et par eksempler på hvorfor vi skal bruge medierne i vores kommende arbejde som pædagog.

kh. 5A.