Hvorfor pædagog?

I dette blogindlæg vil vi skrive omkring, hvorfor vi har valgt at søge ind på pædagoguddannelsen. Vi vil bruge dette indlæg, til at kigge tilbage på, dette når vi er færdige med uddannelsen. VI har valgt at skrive hver vores begrundelse, vi har derfor stillet os selv dette spørgsmål:

“Hvorfor vil jeg gerne læse til pædagog?”

Cathrine:

Det er først for nyligt at jeg har fundet ud af at det var pædagog jeg skulle ende som. Jeg har i lang tid troet at jeg skulle være journalist, og har indtil kort inden jeg startede på pædagogstudiet, læst et år på Danmarks medie og journalisthøjskole i Århus, på journalistuddannelsen. Efter jeg droppede ud, stod derfor i en situation, hvor jeg så skulle til at finde ud af, hvad jeg så skulle. Dette har også medført, at inden jeg startede på UCN, heller ikke har noget erfaring med mig, fra det pædagogiske arbejde.

Jeg var lidt på bar bund med hvad jeg så drømte om. Pædagog har aldrig været noget jeg har brændt for at skulle læse. Jeg har egentlig aldrig set mig selv som pædagog, men har også altid vidst at jeg skulle arbejde med mennesker på en eller anden måde, og tænkte at arbejdet som pædagog dermed godt kunne være en mulighed, som jeg bare aldrig tidligere havde tænkt over var noget for mig.

Når vi starter på specialisering er jeg ikke i tvivl, jeg skal ind for social/specialområdet.

Mette:

Jeg har ikke altid vidst, at jeg ville læse til pædagog. Jeg troede jeg skulle være sygeplejerske - så jeg begyndte at læse til dette. Fandt først ud af efter 1,5 år, at det ikke var, det jeg skulle være. Jeg stod derfor i den situation, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg så skulle lave. Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil arbejde med mennesker, da det med bare at sidde på et kontor ikke er mig. Der ud over kan jeg rigtig godt lide børn, derfor tænkte jeg at pædagog var en mulighed.
  Når vi skal til at, vælge specialisering er jeg ikke i tvivl omkring, hvad jeg vil vælge - nemlig dagtilbud. Da det er de små børn jeg kun vil arbejde med. Dette er jeg ikke i tvivl omkring, da jeg har arbejdet inde for de andre områder i flere år. Hvad så hvis jeg ikke får denne specialisering??
  Hvis jeg ikke skulle læse til pædagog, ved jeg ikke hvad jeg ellers skulle vælge. Dette er også en af grundene til at jeg, er hvor jeg er i dag og jeg har valgt at læse til pædagog. Efter at jeg har været ved at, læse en anden uddannelse før, er jeg slet ikke i tvivl omkring, at det er det rigtigt valg jeg har gjort mig, at stoppe på sygeplejerskeuddannelsen og starte på pædagoguddannelsen.

Anna:
Jeg har lige så længe jeg kan huske, ønsket at uddanne mig til pædagog og arbejde med børn. Det skyldes først og fremmest, at jeg elsker at være sammen med børn. Både fordi jeg lærer meget af dem, men også fordi de kan lære af mig, og jeg kan støtte dem i deres udvikling. At have indflydelse på børns udvikling, er en stor opgave fordi det har betydning for resten af deres liv. Jeg håber at jeg som pædagog, kan være med til at give børn den bedst mulige start på livet, ved at styrke dem, guide dem, opbygge deres selvtillid og give dem redskaber som de kan bruge videre i livet. Jeg ønsker at give den bedst mulige “grobund” som det kan udvikle sig, og vokse på gennem resten deres liv. Jeg vil gerne gøre en forskel, og være med til at give så mange børn som muligt en god oplevelse i institution.

Der ud over er altid faldet mig naturligt at omgås børn. Den mavefornemmelse eller de instinkter jeg har når det kommer til børn, bliver bekræftet i den teori vi bliver undervist i her på studiet, hvilket kun gør mig mere sikker på mit valg af uddannelse.

Michael:

I 2013 var jeg så uheldig at falde ned fra et tag, og komme til skade med mit ben og fik indopereret skruer i anklen. I 2014 var uheldet der igen, denne gang fik jeg en diskusprolaps i lænden. Fik at vide at der sad fem udposninger mere op ad rygsøjlen. efter en lang periode med genoptræning, og diverse møder med jobcenteret, fik jeg endelig en revalidering.

Så skulle jeg til at finde på hvad jeg så skulle lave da jeg nu ikke længere kunne holde til min daværende profession. Jeg gik længe og funderede over hvad jeg nu kunne holde til, og spurgte både familie og venner til råds. Jeg kom frem til at hvorfor ikke tage springet og hoppe ud på dybt vand og prøve at arbejde med mennesker, hvilket jeg aldrig havde prøvet før. Så jeg valgte Pædagoguddannelsen, der kunne jeg også arbejde og udvikle mig selv. jeg havde selvfølgelig en masse forforståelser og bekymringer om kan jeg nu det og er jeg nu god nok.

Jeg fandt mig en praktikplads på et dagtilbud for psykiske og fysiske handicappede, så kunne jeg få afprøvedet mig selv, og samtidig få min erhvervserfaring. som tiden gik blev jeg mere og mere glad for arbejdet, og at jeg samtidig med at jeg blev rost og anerkendt i mit arbejde, bekræftede det mig bare i at jeg havde valgt det rigtige. Og her sidder jeg så.

Rikke:

Da jeg blev færdig med gymnasiet havde jeg absolut ingen anelse om hvad jeg ville med mit liv, så jeg valgte at tage et sabbatår. Efter et års tid besluttede jeg mig for at jeg ville være bioanalytiker og begyndte derfor at læse kemi op på Aalborg studenterkursus. Samtidig med det fik jeg et job på Mariagerfjord ressourcecenter (min far tvang mig til det, fordi han ville have mig til at tjene penge). Jeg har aldrig haft en interesse for børn, jeg er den yngste i min familie og har derfor aldrig haft med børn at gøre.

I min tid på ressourcecenteret hvor jeg arbejdede med omsorgssvigtede børn blev jeg pludselig klar over at jeg var ret dygtig inden for dette fag, og at det interesserede mig helt vildt. Jeg elskede at komme på arbejde og jeg glædede mig altid til at skulle være sammen med de børn og unge jeg var tilknyttet. Jeg meldt enig endda tit frivilligt til at tage med på ture sammen med dem, som det ellers ikke var meningen at jeg skulle med på.

Senere fik jeg job i en børnehave, det var spændende på en helt anden måde og det var nok her at det endelig gik op for mig, at jeg ville være pædagog. At arbejde med børn eller unge som har et specielt behov, udfordringer eller handikap finder jeg ekstremt spændende. Det har indtil videre givet mig en helt masse personligt at arbejde med dem og jeg forventer at i min praktik og som færdiguddannet at jeg vil brænde lige så meget for det og elske det lige så højt.

Køn, seksualitet og mangfoldighed

I dette blogindlæg vil vi uddybe vores tanker og forventninger om vores næste modul; køn, seksualitet og mangfoldighed. Derfor vil dette indlæg IKKE være teoretisk.

Alle i gruppen forventer, at vi bliver mere oplyste omkring køn, seksualitet og mangfoldighed.

Vi er nysgerrige på hvordan, man kan bruge det i praksis, samt hvordan man skal håndtere en samtale omkring seksualitet og køn, med både børn og handicap.
Vi forventer at dette emne vil sætte gang i en masse diskussioner, da vi er sikre på at holdningerne er vidt forskellige.

Vi håber på, at vi som mennesker/pædagoger udvikler os, og bliver mere åbne, og dermed skaber større accept omkring LGBT+ miljøet, som er en forening der kæmper for de med en kønsidentitet, eller seksualitet der falder udenfor “normen”. Når vi som mennesker udvikler os, og får en forståelse for, at ikke alle passer ind i det cis-hetero-normative samfund, som vi lever i. Hvis ikke vi husker på, at ikke alle har en mor og en far og er kommet til verden “helt naturligt,” kan vi som pædagoger komme til at gøre barnets virkelighedsoplevelse usand.

Cis-hetero-normative, står for ciskønnede heteroseksuelle. Ciskønnet er når ens kønsidentitet stemmer overens med ens biologiske køn, altså det man født med.

Inde for kønsidentitet er der tre køn - oplevet køn, udtrykt køn og biologiske køn.
Det oplevede køn er det man, selv føler sig som (mentalt) - altså om man føler sig som mand, kvinde, et sted der imellem eller ingen af delene.
Det udtrykte køn er det man udtrykker eksempelvis gennem tøj, hår osv. altså om man ser på personen og tænker om eks. at det ligner en pige.
Det biologiske køn er det man er født med enten mand eller kvinde. Altså om man har et velfungerende y-kromosom eller ej. Dog kan man også være født med celler hvor nogle af cellerne har et fungerende y-kromosom, mens andre ikke. Det betyder at man i nogle organer er en mand, andre end kvinde og nogle indimellem, det kalder man kalder mosaikker. (https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvor-mange-koen-findes-der)

Efter vi har været inde og læse overskrifterne/emner på hvad vi skal have omkring, under køn, seksualitet og mangfoldighed, har nogle af os fået en lidt anden forventning til modulet. Vi skal bla. andet have omkring seksualitet og handicap - vi havde ikke tænkt på, at handicap selvfølgelig også er med i dette emne. I lektionerne med handicap, skal vi også have omkring pædofil og selve diagnosen. Vi er derfor mere spændt på, hvad dette præcist går ud på, efter som det er nogle emner, vi ikke i første omgang havde tænkt med under køn, seksualitet og mangfoldighed.

Vi forventer at lære, håndtere og acceptere folks forskelligheder, deres forskellige holdninger og synspunkter. Vi forventer at lære hvordan vi kan se verden med andres øjne og dermed forstå verden på flere forskellige måder.

Vi glæder os meget til at komme i gang med modulet, da vi synes emnet er vildt spændende, og meget vigtigt i forhold til den uddannelse vi er i gang med.

Hvorfor er det vigtigt for pædagoger at have viden om psykologi?

Først vil vi kort beskrive hvad psykologi er. Psykologi kan man dele op i to ord; psyke og logos. Psyke betyder sjæl og logos betyder læren om. Så psykologi betyder, læren om sjælen. Psykologi kan opdeles i flere hovedområder, som eks. personlighedspsykologi, adfærdspsykologi og socialpsykologi osv. Vi har valgt at gå i dybden med udviklingspsykologi, for ellers bliver det et alt for langt og kedeligt blog indlæg.

I dag skriver vi om udviklingspsykologi. Vi synes dette er spændende og meget relevant inden for pædagogik.

Udviklingspsykologi strækker sig fra fødslen til døden. Altså det er ikke kun barndommen, men mennesker i alle aldre, det handler omkring. Dog er hovedpunktet i udviklingspsykologi, barndommen. Men hvorfor er hovedpunktet i udviklingspsykologi barndommen?
Psykoanalytikere der har udviklet teorier inden for udviklingspsykologi, er Freud, Erikson og Mahler. Der er dog også kommet nye til, som er mere moderne. Disse psykoanalytikere er Stern, Bowlby og Ainsworth. De har udviklet teori omkring udvikling, tilknytning, voksenlivet og familien.

Det er som pædagog vigtig at, have viden inden for udviklingspsykologien, så man har en vidensbaseret baggrund som grundlag, for arbejdet med at støtte børn/unge/borgere i deres udvikling, hvilket har stor betydning for individet. For at børn/unge/borgere skal turde at udforske verden og dermed udvikle sig, skal de have en tryg base. Disse oplevelser danner grundlag, for børns identitetsdannelse, Dette har stor betydning for, hvordan barnet agere senere hen i livet. Som pædagog er det vigtigt at kunne støtte denne udvikling, og kunne spotte børn med utrygge tilknytningsforhold.

Som pædagog har du skærpet underretningspligt, og er derfor forpligtet til at underrette om en evt. mistanke om omsorgssvigt. Men hvad kan man som pædagog gøre for at hjælpe barnet i dagligdagen? I kan finde flere oplysninger, på nedenstående link. 

https://ast.dk/born-familie/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt

Det bedste vi kan gøre for et barn, der er blevet udsat for omsorgssvigt, er vanvittigt svært at svare på, da det afhænger af det enkelte barn, og dets situation. Derfor er det vigtigt, at aflæse barnet, og finde ud af hvilke behov der er blevet svigtet, så man langsomt, og trygt kan begynde at opfylde de behov igen. Det kan blandt andet gøres ved at etablere en sund tillidsrelation.  Det kan man selvfølgelig gå mere i dybden med, ved at tage udgangspunkt i en case, hvilket vi ikke har gjort fordi vi skal have en fredagsbajer nu ;)

Hvis pædagogik er svaret, hvad er spørgsmålet så?

Under kulturprojektet udarbejde vi et periodisksystem, over hvilke egenskaber en pædagog indeholder. Vi mener blandt andet, at det er vigtigt at en pædagog kan vise omsorg, så barnet/brugeren oplever anerkendelse, i den solidariske sfære. Ifølge Honneth er det, en grundlæggende betingelse for individets identitetsdannelse, at man oplever anerkendelse i både privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Derudover er det også, en vigtig egenskab, at have forståelse for andres livssyn, og kunne sætte sig i andres sted, for at kunne guide barnet/brugeren i dets identitetsdannelse. Dette tager også afsæt i ressourcesyn, hvor man som pædagog, tager udgangspunkt i barnets potentialer, frem for mangler. De didaktiske overvejelser bag dette, er fx. at vide hvornår det er passende at gå henholdsvis foran, ved siden af og bagved barnet/brugeren i dets udvikling. Dette er blot få af de vigtige pædagogiske egenskaber, som pædagogen skal have tilegnet sig.

Hvis man kigger på BUPL’s pjece, om den pædagogiske profil skriver de, at den pædagogiske praksis bygger på anerkendelse, rummelighed, ressourcesyn, nærvær, empati, inddragelse, dialog, samarbejde, åbenhed og aktiv deltagelse. Flere af de nævnte værdier, har vi også valgt at inkludere i vores pædagogiske periodiske system.

De ord som vi ikke havde tænkt på, da vi lavede vores pædagogiske periodiske system, men som er med i BUPL´s pjece, er blandt andet dialog og samarbejde.

Dialog og samarbejde er to vigtige egenskaber, at have som pædagog, da man uden dialog, ikke kan opnå et godt samarbejde, og måske slet ikke noget samarbejde. Uden samarbejde fungerer pædagogikken ikke, og derfor er dialog og samarbejde to meget vigtige egenskaber, at have. Vi tænker at vi har overset de her to vigtige egenskaber, da vi så det som en selvfølge. på trods af, at det er to vigtige egenskaber.

Kulturprojekt

Vi har arbejdet med kulturprojekt i 10 dage, hvor vi har fået en ny opgave, vi skulle løse hver dag, som gik ud på, at vi skulle lave et produkt, ud fra nogle impulser og dogmer. Vi har derfor i gruppen, rykket nogle grænser, på hver vores måde. Vi har lært at samarbejde på forskellige måder, haft ja hatten på og hjulpet hinanden. Vi har igennem forløbet været frustreret, glade, overgearet og udadvendt.

En essentiel del af forløbet har været at rykke på vores grænser. Vi har under forløbet alle fået flyttet grænser. Fx. synes de fleste i gruppen, at uvisheden omkring hvad vi skulle, har været svært. Derimod har den kreative proces udviklet os som gruppe, og gjort sammenholdet stærkere. Vi har lært hinandens stærke og mindre stærke sider at kende.

I gruppen har vi også haft svært ved at planlægge, fordi vi hele tiden fik nye inputs og ideer. På den måde har vi også lært at være mere omstillingsparate.

Eks. har vi i gruppen set, og lært en af Michaels stærke sider, som er at have ting i hænderne og være i et værksted. Han har fx. selv lavet døren (se billede).

At komme over muren.

For flere af os, har kulturprojektet været godt, da vi var i vores rette element. Men når vi skal ud og lege med voksne mennesker, skal vi overskride en grænse, altså vi skal over en mur. Hvilket vi også valgte, at illustrere som en af vores produkter ved at bygge en mur, som skulle vise det her, med at komme på den anden side.