Æstetiske læreprocesser

En æstetisk læreproces er fx. at lære noget gennem kreativt arbejde og bruge sanserne.
Altså fx. hvis man bruger musik til at forstå matematik, eller kunst til at forstå sprog.
Æstetisk læring er med til at få mennesker til at forstå på en helt anden måde.

Et eksempel kunne være, at lave en leg ud af at lære klokken, således børnene bruger
deres krop til at visualisere klokken. Hvis man har en gruppe, på 13 børn stiller de sig i en cirkel, og holder hver et skilt med et tal fra 1-12. Barn nummer 13 skal stå i midten, og bruge sine arme som visere.  

"Looking for a Husband whit a EU passport" af Tanja Ostojic

Kunstværket bestod af en kontaktannonce, hvor Ostojic søgte efter en mand, med et EU-pas, som hun så kunne gifte sig med, og dermed få adgang til Europa.

Der findes et repræsentativt og performativt niveau - Helene Illeris forklarer de to niveauer med et eksempel, hvor hun tager udgangspunkt i Tanja Ostojic kunstprojekt, “Looking for a Husband with a EU passport.” Det repræsentative niveau er, at hun med hendes kunstværk repræsenterer de mange kvinder der laver den slags kontaktannoncer, og dermed repræsenterer værket også menneskehandel og magtforholdet mellem vest- og østeuropa. På det performative niveau ser man, hvordan Ostojic identitet forandres gennem kontaktannoncen, som åbner op for nye leveveje.      

Judith Butler, som er en amerikansk kønsforsker, har en teori om subjektet som performativt konstitueret. Hendes teori siger at man ikke er født med en identitet, men at det er noget der dannes ud fra ens handlinger, og de eksisterende kulturelle og sociale normer. Altså ifølge Butler, er det vigtigt at vi som pædagoger skaber et miljø, hvor barnet har mulighed for at skabe en identitet og udvikle sig. Et sådant miljø er anerkendende og inkluderende. Det er desuden også vigtigt at man som pædagog, ikke putter sin egen virkelighed ned over barnet.   

De to andre teoretikere Austring og Sørensen definerer Æstetiske læringsprocesser som:

“En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering

omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne

reflektere over og kommunikere om sig selv og verden”

(Austring og Sørensen 2006: s. 121 nederst).

Austring og Sørensen definition af æstetiske læreprocesser, og Butlers beskrivelse af
hvorledes subjektivitet konstrueres, er der flere lighedspunkter, samt flere forskelle. eks.
når eleven gennem produktionen af, og refleksion gennem æstetiske formudtryk, giver
eleven nye muligheder for at reflektere over de identitetsmatricer som man anvender.

De æstetiske læreprocesser er en vigtig del af pædagogikken, da det har stor betydning for barnets udvikling.

Inklusion

Vi har valgt at, skrive vores blogindlæg omkring inklusion, som er et begreb vi kommer til at bruge i pædagogisk praksis. Vi tager udgangspunkt i teksterne, som vi har læst til undervisning, samt den undervisning vi har fået omkring inklusion. Til undervisning skulle vi læse: “Inklusion - fællesskabets pædagogik” af Jenny Bohr, kapitel 3 i grundbogen “pædagogik”. s. 55-77. Samt se videoen “inklusion” og “inklusion en definition”, på hjemmesiden http://www.alenkaer.dk/inklusion/.

Inklusion handler om at, børn skal udvikle sig og trives i fællesskabet. Når de er belvet inkuderet i fælleskabet, skal man også huske, at de skal være aktiv deltagende, de skal være til stede. Der skal være en anerkendes af, at vi er ligeværdige, og forskelligheder skal ses som muligheder.  
Når man taler om inklusion tales der ikke om at tilgodese de børn der falder uden for mængden. Det handler om at tilpasse fællesskabet så det inkluderer og tilgodeser alle børn.

Rasmus Alenkær har defineret inklusion som en inklusions blomst hvor man har de fire blade som danner rammen for inklusion. Begrebet “Tilstedeværelse” dækker over at man som pædagog skal skabe et miljø hvor alle individer bliver tilgodeset og på baggrund af det kan deltage aktivt i fællesskabet. Desuden er det vigtigt at institutionen skaber en “accepterende og anerkendende” kultur således at både børn og voksne bliver mødt med anerkendelse fra hinanden. “Udviklings-bladet” dækker over et krav om differentierede, lærerige og udvikling rige aktiviteter hvilket sikrer at børnene udvikler sig både socialt og fagligt. “Delagtighed” handler om at man som pædagog skal tydeliggøre aktivitetens gang således børnene hele tiden er klar over hvad der bliver forventet af dem.

Vi har valgt at vise denne case fra bogen for at tydeliggøre hvor vigtigt inklusion er og hvor stor en fejl man kan lave ved at ekskludere et eller flere børn.

Case kopieret fra Gravesen, David Thore (2018):Pædagogik Introduktion til pædagogens grundfaglighed, Hans Reitzel Forlag Kap. 3.3

“I foråret 2014 blev jeg bedt om at komme og observere en lille dreng på bare 1½ år i en vuggestue. Drengen udviste en adfærd, som de voksne omkring ham havde meget svært ved at forstå. Han bed nogle af de andre børn, ofte mange gange i træk, og pædagogerne vidste ikke, hvad de skulle stille op i forhold til ham. Da jeg kom til institutionen, havde jeg først et møde med drengens "stuepædagoger", der fortalte, at de dagligt irettesatte ham, uden at det havde nogen synlig effekt. Da jeg spurgte, hvad pædagogerne mente kom i vejen for drengen, svarede flere af dem, at han var "ondskabsfuld", fordi han gjorde skade på de andre børn. Direkte adspurgt måtte pædagogerne indrømme, at han nok ikke var på et udviklingsniveau (1½ år), hvor han var i stand til at være "ondskabsfuld". Det kræver jo, at man kan gennemskue konsekvenserne af sine handlinger og deres betydning for andre.

Altså var drengen ikke ondskabsfuld, men nok snarere meget frustreret og handlede således i affekt, uden mål og med eller motiver. Men er et barn italesat som "ondskabsfuldt" allerede i en alder af 1½ år, vil voksne møde ham med en forventning om, at han vil gøre noget "ondskabsfuldt", og de voksne vil der ved være medvirkende til, at noget dårligt vil ske. Alene ved de voksnes italesættelse bliver drengen således sat i en meget sårbar position, og hans mulighed for at udvikle et positivt selvbillede er ikke eksisterende.”

En vigtig ting man skal tænke over, når man inkluderer er det sprog man anvender. (Birkelund, 2005). Det er både hvordan pædagogerne taler med hinanden og hvordan man taler til børnene. Vi har som professionelle voksne, retten til at beskrive og italesætte børn, hvilket har indflydelse på børnenes udvikling og liv. Dette ses eks. i casen ovenfor, hvor måden pædagogerne taler omkring drengen med hinanden på og hvordan de taler til drengen på. De skal møde ham på en anden måde, og måske undre sig over, hvorfor han reagere som han gør. Pædagogerne vælger ikke og inkludere ham, derfor vælger drengen og reagerer, som han gør.
Går der en grænse for inklusion? Det synes vi der gør, nå en inklusion begynder at ekskludere, i stedet for at inkludere. En problematik kunne eks. være omkring hvordan man skaber en god og inkluderende kommunikation når man taler med eller om børn. Vi mener at det er vigtigt som pædagog, at sætte sig ind i det enkelte barns situation, så pædagogen ikke er styret af sit forudindtagede syn på situationen. Man kan ikke være inkluderende uden at have forståelse for den anden part.

Man kan også diskutere om inklusion altid er muligt? Hvilket vi mener det er, dog i forskellige omfang. Man skal se på det enkelte barn, man står over for, og hvad det barn har brug for, i den situation man står i. Alle børn er forskellige, derfor er det vigtigt man inkludere dem, og ser deres forskelligheder som muligheder.

Det her er en lille del, af det begrebet af inklusion, som selvfølgelig rummer meget mere, end hvad et blogindlæg kan rumme. Vi har valgt den inkluderende kommunikation og grænser for inklusion, da det er en stor del af inklusion, og det første møde med inklusion.

Observationsøvelse

Observationsopgave

Vi fik til opgave at observere menneskers møde ude i byen. Vi skulle kigge på hvad der sker, i det øjeblik mennesker mødes. Vi oplevede at mennesker reagerer forskelligt, alt efter hvilken relation de har til hinanden.

Observation 1:

Under vores første observation, observerede vi nogle facere, som var på arbejde for at sælge telefonabonnementer. Vi så hvordan de opsøgte de potentielle kunder, f.eks. ved brug af kropssprog, charme og høflighed. De brugte store armbevægelse og øjenkontakt, for at fastholde de potentielle kunder.

Vi lagde også mærke til hvordan sælgerne blev afvist af forbipasserende, der ikke ønskede at tale med dem. Her bed vi især mærke i, kropssproget på de forbipasserende. De fleste vendte nemlig hovedet væk, for at undgå øjenkontakt, og satte farten op for at komme hurtigere ud af situationen. Det fik os til at reflektere over hvordan man agerer forskelligt alt efter hvilken situation man møder en fremmed i. Eks. er der stor forskel på om det er en sælger der henvender sig, eller om det er en forbipasserende der ikke kan finde vej. I vores samfund er det socialt acceptabelt at se den anden vej og ignorere en sælger, mens det vil blive set som uhøfligt hvis man gjorde det når en fremmed spørger om vej.  

Som sælger ser man ikke, på den potentielle kundes nonverbale kommunikation, men som pædagog er det vigtigt at, opfange den nonverbale kommunikation og handle derefter.

Psykologisk set kan man henvise, til Benedicte Madsens kommunikationsmodel.

I ovenstående Eks. har vi sælgeren, som den ene kommunikationspartner (afsender) og den potentielle kunde, som den anden kommunikationspartner (modtager). deres fælles tredje er i dette tilfælde et mobilabonnement (det de kommunikerer om).

Observation 2:

Under vores anden observation, observerede vi to veninder der tilfældigt mødte hinanden. De omfavner hinanden og siger “Hej” hvilket er de eneste ord der bliver udvekslet. Det er et meget kort møde og inden de går hver sin vej, rør de ved hinandens skuldre, og holder øjenkontakten.

Relationen mellem de to piger er nær, hvilket medfører at der er mere kropskontakt, end hvis man møder en sælger på gaden. Det sted de mødtes havde også betydning for hvordan mødes udformede sig. Her mødes de et sted hvor det ikke er muligt at stoppe op og snakke, så derfor bliver der ikke udvekslet flere ord end “Hej”. Mødet vil nok have varet længere, og der var nok blevet udvekslet flere ord, hvis de havde mødt hinanden et sted, hvor det var muligt at stoppe op og hilse.

Observation 3:

Under tredje observation, observerede vi, en ung dreng der kom cyklende for, at mødes med en pige som ventede ved et cykelstativ. De udvekslede blikke, men rørte ikke ved hinanden og sagde blot “Hej”, de gik herefter sammen over vejen, hvorefter drengen lagde en arm om pigen.

Vi tænker at denne observation, er anderledes en de andre observationer, vi har set. Vi synes det er et underligt møde, da det ikke virker som om, at de har en nær relation til hinanden. Men han ligger alligevel armen omkring hende. Hvilket også indikere, at de kender hinanden på en eller anden måde, og det ikke er første gang de mødes.

Om os?

Hvem er vi?

Vi er 4 unge piger og en gammel mand, som er studerende på UCN pædagoguddannelsen 2018.
Vi vil bruge denne blog til, at reflektere over vores undervisning og spille bold op ad vores med
studerende, underviserer og andre interesserede. Vi håber I vil finde vores blog brugbar og inspirerende.